Vejskilt i bunden af Rønvangen – betydning

Regler for kørsel op og ned ad Rønvangen, efter at der er opsat vej-chikaner og et nyt vejskilt

Røntoppens Bestyrelse kontaktede i november 2025 Favrskov Kommune for at få klarhed over, hvad reglerne er for kørsel på Rønvangen, da flere havde flere forskellige tolkninger af det nyopsatte skilt. Vi spurgte, 1) hvad skiltet nøjagtigt betyder, og 2) om man er forpligtet til at følge skiltet.

Første skrivelse gav ikke alle svar, så vi stillede nogle uddybende spørgsmål, og I ser begge svar fra Favrskov Kommune under den stiplede linje nedenfor.

Kort og godt er konklusionen, at der sker et vognbaneskift uanset, om du kommer oppefra eller nedefra på Rønvangen, og derfor har ingen forkørselsret. Normalvis ville skiltet stå i begge ender af chikanerne, men da vi har et lukket område, stilles skiltet kun op ét sted. Dette kan få nogle bilister til at tro, at der er forkørselsret for de biler, der kommer oppefra og kører ned ad Rønvangen – men det er ikke tilfældet.

Vi henstiller derfor til, at man tager hensyn til hinanden og kører forsigtigt, uanset om man kører op ad eller ned ad Rønvangen.

Med venlig hilsen
Røntoppens Bestyrelse

——————————————————————

Første svar fra Favrskov Kommune

”Skiltet er en oplysningstavle, der har til formål at informere trafikanter om ændring i den trafikale adfærd. Skiltet viser, at ret fremme ændres vognbaneforløbet i højre side grundet chikaner og at der vil kunne komme modkørende.

Ved kørsel igennem chikanerne er det færdsloven § 18 stk. 2 som træder i kræft, ” …ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre.” 

Da tavlen ikke er en forbud- eller påbudstavle kan man ikke direkte få en både for ikke at overholde informationen på tavlen, men hvis man færdes uforsvarligt kan dette være i strid mod færdselsloven.”

———————-

 Andet uddybende svar fra Favrskov Kommune

”Det er trafikanter i begge retninger, der foretager vognbaneskift ved passage af chikanerne, og det er derfor deres ansvar at sikre, at manøvren kan udføres uden at være til unødig ulempe for andre trafikanter.

Skiltningen er alene opsat ved indkørslen til vejen, da denne er blind. Dermed bliver trafikanterne informeret om chikanerne ved indkørsel, og det vurderes ikke nødvendigt at gentage informationen ved udkørsel.

Det er korrekt forstået, at man ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering skal sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller gene for andre trafikanter, jf. færdselslovens § 3, stk. 1.

Da den opsatte tavle ikke er en forbuds- eller påbudstavle, kan manglende efterlevelse af informationen på tavlen ikke i sig selv medføre bødestraf. Dog kan uforsvarlig kørsel i forbindelse med passage af chikanerne være i strid med færdselsloven.”